ICARE..
Tanken Bag:
Tanken bag ICARE er at imødekomme forbrugerne ønske om rene, bæredygtige produkter til rimelige priser. Ønsket med serien er at imødekomme fremtidens måde attænke økologi ind i produkterne på, og at gøre økologiske produkter let tilgængelige, så alle kan være med.
Økologi er i fokus som aldrig før, og vi ønsker med ICARE at tilbyde forbrugerne”one-of-a-kind” økologisk certificeret kosmetik, som både er mærket med ECOCERT og dermatologisk testet.
Vi ønsker at passe på miljøet, og derfor er emballagen på alle ICAREs produkter fremstillet af genanvendeligt materiale. Desuden er produkterne CO 2 neutrale.
Vi har til mål at sælge en serie af produkter, som plejer huden på den rigtige måde, samtidig med at vi passer på miljøet.
Serien består af følgende produkter: Day Cream, Night Cream, Skin Tonic, Cleansing Milk, Deo roll-on, Body Lotion, Body Shower, Hand Cream, Shampoo og Conditioner.
ECOCERT
ECOCERT er en fransk certificering af økologisk kosmetik, og mærket anvendes i mere end 80 lande. Produkter mærket med ECOCERT skal bl.a deklarere, hvor stor en procentdel af ingredienserne, der er økologiske, og hvor stor en del der er naturlige stoffer. Vil man opnå den økologiske certificering, er det et minimumskrav, at 10% af ingredienserne er økologiske og 95% af det totale produkts er naturlige ingredienser. ECOCERT certificeringen er en garanti for, at produktet ikke indeholder syntetiske farver, syntetiske parfumer, m.m. Certificeringen stiller også strenge krav til produktets emballage (genanvendelighed).
ICARE produkterne:
• Indeholder ikke syntetiske parfumer, produkterne er i stedet tilsat aroma
fra naturlige æteriske olier
• Indeholder ikke farvestoffer
• Indeholder ikke silikone
• Indeholder ikke mineralske olier
• Indeholder ikke konserveringsmidler. Der er i stedet anvendt en kombination
af planteekstrakter og æteriske olier, der har en antibakteriel effekt.
I deo roll-on’en, hvor hudkontakt selvfølgelig ikke kan undgåes, er der tilsat alkohol, som forhindrer bakterievækst.
• Indeholder ingen kunstige tilsætningsstoffer
CO2 neutral:
Vi bruger alle energi, der kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer. Hermed er vi alle ansvarlige for udledning af CO2 til atmosfæren. Denne drivhusgas dækker vores klode, og forhindrer solens varme i at slippe væk. Denne og andre faktorer er skyld i drivhuseffekten, som leder til klimaproblemer.
I forbindelse med produktionen af ICARE er det sikret, at der er plantet ny skov, som forbruger CO2 svarende til den mængde, der udledes ved fremstilling af produkterne. CO2 neutral mærket er gældende for alle ICARE produkterne.
Dermatologisk testet:
Alle ICARE produkter er blevet testet på det uafhængige analyse institut Dermatest GmbH i Tyskland. Der er brugt 30 forsøgspersoner uden hudsygdomme og kendte allergier til hver test.
Testmetoden kaldes patch testing, og er en pålidelig test til påvisning af hudirritationer.
Produktet påføres et stykke filterpapir, som klæbes fast på huden på indersiden af armen. Der sidder det i 24 timer, hvorefter det fjernes. Huden undersøges nu med det samme (efter 24 timers kontakt), efter 48 og 72 timer. Når huden vurderes, er der 7 forskellige klassificeringer, der går fra "negativ" (ingen reaktion) til "irritativ reaktion". Samtlige produkter er gået igennem med den bedste klassificering - negativ, dvs. ingen reaktion.
Ingen af produkterne ledte til allergisk eller toksisk irritativ intolerante reaktioner. Derfor kan tolerancen af produkterne anses for at være høj.
